Hvorfor falder vi i svindlernes fælder – og hvordan vi undgår dem?

Anna Thygesen har mødt ofre for svindel i årevis – først som tv-vært, hvor hun fulgte folk, der var blevet narret af dem, de stolede mest på. I november 2024, blev Anna selv ramt af svindel, da hun blev ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra Danske Banks svindelafdeling. Han kommunikerede med Anna på en måde, der føltes troværdig og ægte. Anna troede, han hjalp hende med at undgå at blive hacket af svindlere – i virkeligheden gav hun en svindler adgang til sit MitId. På tre dage var alle Annas og hendes mands penge overført fra deres konti til svindlernes og de nåede også at købe for mange tusinde kr. på Annas kreditkort og oprette dyre abonnementer hos flere virksomheder.

Det, der ramte Anne Thygesen mest, var egentlig ikke tabet af pengene, men skammen og flovheden over at have været så dum at lade sig svindle. Hvorfor opdagede Anna det ikke og burde hun måske have vidst bedre?

Som kommunikationsrådgiver ved Anna at skam og skyldfølelse gør at folk, der er blevet svindlet ikke tør stå frem og den manglende viden og svindlernes metoder, gør at de fleste danskere tror at svindel kun rammer svage og sårbare mennesker, derfor valgte hun at stå frem med sin oplevelse, og responsen var overvældende. Anna blev mødt af en lavine af mennesker, der havde oplevet noget lignende, men var for flove til at fortælle om det. Politiet og bankerne var også glade for at Anna stod frem med sin oplevelse. Svindlerne vinder, hvis vi ikke bliver klogere på hvordan de opererer, derfor er det på tide, at vi bryder tavsheden.

I dette foredrag fortæller Anna Thygesen sin egen ret vilde historie, samt andre svindledes beretninger, ligesom tilhørerne får et indblik i svindlernes metoder, psykologien bag deres manipulation – og ikke mindst, hvordan både samfundet og os selv kan blive bedre til at spotte og bekæmpe digital svindel.

 Hvad I får med fra foredraget:

Ingen er immune for svindel. Alle uanset alder, bopæl og job kan blive svindlet. Men vi kan lære at blive bedre til at spotte faresignalerne i tide.

 

Oplev DANDY Talk! – en inspirerende foredragsrække hos DANDY Business Park

Vi præsenterer DANDY Talk!: En serie af spændende foredrag, hvor vi dykker ned i aktuelle temaer og giver dig ny viden, du kan tage med videre.

På DANDY Talk! møder du engagerede foredragsholdere, der deler deres erfaringer og indsigter inden for innovation, bæredygtighed, teknologi og meget mere.

Kort om DANDY TALK!
Arrangementerne varer et par timer og er skræddersyet til dig, der gerne vil holde dig opdateret, netværke med andre professionelle og få ny inspiration – alt sammen serveret som en god portion ‘Brain Food’. DANDY TALK! er åbent for deltagere, som ikke nødvendigvis har deres daglige gang i DANDY Business Park.

Hold øje med kommende temaer og oplægsholdere på vores eventkalender.