DANDY TALK! - Er din virksomhed klar til Krig og Krise
Politikerne opfordrer danskerne til at være bedre forberedt på krig og omfattende samfundskriser. Men hvad betyder det, når man leder eller arbejder i en virksomhed, hvor driftsstop, manglende infrastruktur eller forstyrrelser i leverandørkæder kan få alvorlige konsekvenser?
Strømnedbrud, svigtende vandforsyning eller manglende internet er ikke kun udfordringer for private hjem – det er hændelser, der kan lamme selv velforberedte organisationer.
Men hvor sandsynlige er disse scenarier, hvordan rammer de erhvervslivet, og hvad skal virksomheder konkret gøre for at stå bedre rustet?
I dette foredrag giver katastrofe- og krigsforsker Rasmus Dahlberg, der i over to årtier har beskæftiget sig med beredskab og samfundssikkerhed, et klart og realistisk overblik over, hvad virksomheder bør forberede sig på.
Med afsæt i sin bog 'OBS: Oplysningerne til Borgerne om Samfundssikkerhed' og den nyeste viden fra forskningen gennemgår han: Hvilke krise- og konfliktscenarier Danmark reelt kan blive påvirket af.
- Hvad det betyder for kritiske funktioner i virksomheder?
- Hvordan organisationer kan arbejde systematisk med beredskab?
- Hvor meget – og hvilken type – forberedelse der giver mest værdi
- Hvordan man opbygger en kultur, der styrker robusthed og handlekraft
Foredraget giver ledelser og medarbejdere et solidt grundlag for at vurdere egen sårbarhed og tage de første, praktiske skridt mod et stærkere virksomhedsberedskab.
Det her er ikke dommedagssnak. Det er sund fornuft.
Og et wake-up call til alle, der vil sikre, at deres virksomhed kan stå stærkt – også i modvind.
Oplev DANDY Talk! – en inspirerende foredragsrække hos DANDY Business Park
Vi præsenterer DANDY Talk!: En serie af spændende foredrag, hvor vi dykker ned i aktuelle temaer og giver dig ny viden, du kan tage med videre.
På DANDY Talk! møder du engagerede foredragsholdere, der deler deres erfaringer og indsigter inden for innovation, bæredygtighed, teknologi og meget mere.
Kort om DANDY TALK!
Arrangementerne varer et par timer og er skræddersyet til dig, der gerne vil holde dig opdateret, netværke med andre professionelle og få ny inspiration – alt sammen serveret som en god portion ‘Brain Food’. DANDY TALK! er åbent for deltagere, som ikke nødvendigvis har deres daglige gang i DANDY Business Park.
Hold øje med kommende temaer og oplægsholdere på vores eventkalender.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 19. februar 2026 kl. 14:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 19. februar 2026 kl. 10:00
Sted
AI Innovation House
Innovations Allé 3
7100 Vejle
Arrangør
Michaela Andersen, DANDY Business Park
Tlf. +45 40 40 12 82
mia@dandybusinesspark.dk
Indlæser